December 2007
Beatleshår og behagesyge - Bogen om Ib Grønbech

I 1989 fik vendelboen Ib Grønbech et hit med sangen
”Hvorfor må jeg ikke få Beatleshår?”
Baggrunden var såmænd alvorlig nok. Som teenager blev han sendt til frisør af sin mor, men da han kom hjem var hun slet ikke tilfreds, og Ib måtte cykle tilbage og få taget mere af. Flere år efter, da han var på håndværkerskole i Sønderborg sammen med en flok
frisørelever, kunne han ikke få LIDT NOK taget af – for så kunne han møde de pæne unge frisør-piger flere gange om ugen og få snittet et par centimeter hver gang.
Episoderne fortæller Ib Grønbech om i en biografi, der udkommer 30. november. Ordene beatleshår og behagesyge hentyder til det samme: Ib ville gerne være populær med sit beatleshår for han har indtil for få år siden lidt af, hvad han selv kalder behagesyge. Han kunne ikke finde ud af at sige sin mening lige ud, men ville altid please andre.
Bogen om Grønbech er på samme tid en morsom og en dybsindig bog. Fordi Ib Grønbech er et meget sammensat menneske. Det er en bog om, sagt med hans egen ord, klovnen der græder.
”Når jeg engang skal herfra så kommer jeg sikkert i himlen, for min tid i helvede er opbrugt” siger Ib Grønbech i bogen. Og når forfatteren spørger hvad der vil ske, når publikum hører den slags, svarer Grønbech ”Så vil de sige, at det har du fandme skjult godt”.
Beatleshår og behagesyge er en spøjs bog. Anderledes end de fleste af slagsen. En bonus-CD, der følger med bogen, bringer sjældne optagelser med hovedpersonen. Også dén er naturligvis mærkelig underfundig. Som Ib Grønbech selv.